Velkommen til

GF Stendyssen

 

Grundejerforeningen Stendyssens historie.

En sensommerdag i 2010 fik jeg overleveret den famøse lille røde protokol, der rummer referaterne fra bestyrelsesmøderne i perioden fra september 1964 med sidste indskrivning den 30. juli 1988. Der er i den efterfølgende periode således ikke ført eller registret referater af de bestyrelsesmøder, der er afholdt. Dette sker først i forlængelse af generalforsamlingen i 2010, hvor den siddende bestyrelse vælger at fratræde, da den ikke kan gå ind for et vedtaget forslag om at tinglyse strandmolen. Efterfølgende oprettes en hjemmeside, hvor referaterne kan læses, ligesom de opbevares i foreningens arkiv.

Endelig har det ikke været muligt at finde referaterne fra generalforsamlingerne (??? Har nogen dem?)). Det har kun været muligt ud fra de efterfølgende referater af bestyrelsesmøderne at slutte, hvad der er blevet vedtaget og sat i værk på generalforsamlingerne, når forslagene efterfølgende er blevet behandlet ved disse møder.

Alligevel tegner der sig en lille, lokalhistorisk interessant fortælling om mange af de forhold, som se med nutidens øjne virker helt selvfølgelige. Undervejs er meget kommet til – og noget helt forsvundet! Således f.eks. historien om foreningens vandværk, der næsten hver gang omtales, ligesom en jagtforenings skydebane og den støj, den afstedkom, ikke længere er aktuel.

Referaterne omtaler også mange måske impulsive ideer, som man i den efterfølgende læsning desværre ikke kan følge udviklingen af. Således foreslås det i april 1974, at der spilles fodboldkamp i old boys-klassen mellem øst og vest (??), og at der i tilknytning til generalforsamlingen blev lavet en ordentlig fest for områdets beboere. I 1977 referer man, at selveste borgmesteren på et møde (med bestyrelsen?) pointerer, at sommerhusene ikke må anvendes til helårsbeboelse, og at det vil føre til politianmeldelse, hvis det sker.

Der er et hul i referaterne fra 5.9.71 frem til 4.8.73, hvor et medlem udtaler mindeord over foreningens formand Sven Fejø, der afgik ved døden i juli samme år.

et sidste referat indført i "Den røde Protokol" stammer fra den 30. juli 1988. Efterfølgende er foreningens historie forsøgt sammenstykket ud fra de dokumenter, der har været tilgængelige i diverse mapper, ved hjælp af beretninger fra de beboere, der har gjort foreningens historie med og ved henvendelse til relevante personer og myndigheder.

Grundejerforeningen Stendyssen har eksisteret i snart 50 år! Baggrunden herfor var, at der på foreningens nuværende område i ???? blev udstykket i alt 52 parceller til brug for sommerhuse.

Den stiftende generalforsamling blev afholdt på Jernbanecafeen i Vanløse den 27. august 1964, og allerede den 3. september samme år konstituerede bestyrelsen sig således:

Henning Winther - formand

E. Overballe - kasserer

L. Christiansen - sekretær

Engelberth Hansen og Ib Bjørnsten - vejudvalget

og de følgende mange år var der travlt i bestyrelsen: Man afholdt typisk 4-5 møder årligt!

Opgaverne var naturligvis mangfoldige, da området var nyudlagt til sommerhuse og i realiteten var opstået på den bare mark.

Vejene.

Først og fremmest – og man fristes til at sige stadigvæk – skulle vejene etableres og vedligeholdes. En ikke ubetydelig opgave i et nyt sommerhusområde, hvor husene langsomt skød op. Ved foreningens start var der ??? huse på de 52 parceller. Bestyrelsen valgte på sit konstituerende møde at opkræve 25,- kr. i indskud plus 1. rate på 100,- kr. til vejanlægget. På bestyrelsens næste møde den 24. september samme år – jo; der var ivrig mødeaktivitet det første år – bevilligede man 8600,- kr. til vognmand Egon Larsen fra Kr. Hyllinge til at gøre noget grundigt ved vejene.

I 1988 besluttes det at opsætte fartskilte (20 km) på vejene.

El

På samme møde den 24.9.1964 havde en hr. Mortensen på eget initiativ kontaktet NESA for at starte forhandlinger om elføring til husene. Der var vist i begyndelsen tale om elmaster, men allerede i 1965 kan man i et referat læse, at der er klager fra flere beboere over vejenes tilstand, fordi der nedgraves elkabler. I 1970 får hr. Kjeld Nielsen tilladelse til at kontakte NESA igen for at indhente tilbud på jordførte ledninger ved fællesarealet – og han vil selv betale!

Vandværk

På parcel nr. 29 var der placeret et vandværk. Hele vandforsyningsopgaven og siden problematikken omkring driften af vandværket fylder meget i de kommende års referater, indtil vandværket sælges til ??? og siden nedlægges, da vandforsyningen overgår til Kyndeløse Vandværk. I begyndelsen løses opgaverne omkring vandværket ved, at smeden i Kyndeløse vedligeholder det. Men som sagt er der vanskeligheder med vandværket, og bestyrelsen må vedvarende kontakte en vis hr. Lindholm (entreprenør - byggefirma???) og siden kommunen for godkendelse af vandværket, og om hvorvidt der er en byggeattest udstedt? Den 4. august 1966 lykkes det bestyrelsen at få et møde med denne Lindholm, der lover at bringe vandværksbygningen i forsvarlig stand og at få retten til vandvinding bragt i orden samt at sørge for, at byggeattesten bliver udstedt. Der er imidlertid ikke sket noget som helst frem til den 16. februar 1967, hvorfor det besluttes at sætte en sagfører på sagen. Dette tiltag drøftes dog ved de næste møder, mens der arbejdes med laboratorieprøver af vandkvaliteten.

Den 15. november dette år må der være sket noget! Sagføreren har fået ikke mindre end 4 undskyldninger for, hvorfor forholdene omkring vandværket ikke er på plads.

Tirsdag den 7. maj 1968 afholdes der øjensynlig et afgørende møde i vandværkssagen, men referatet henviser blot til et forhandlingsprotokollat og en afsagt kendelse af 11. juli 1968. Hvad disse dokumenter omhandler, fremgår ikke af referatet, men det oplyses dog, at man søger om ret til at indvinde 2.500 m3 vand om året. Siden berettes om svare problemer med vandspejlet, vandmåling, vandkvalitet, vandforbruget (som skal meddeles til vandvindingskommissionen hvert år!) og man fornemmer, at hele vandværksopgaven er ved at give bestyrelsen grå hår på hovedet!

Men den 30.7.1988 omtales vandværket kun med én kort notits: "Vandværket nedlagt. Per Sørensen overtager huset."

Vandværket med tilhørende ejendom har givet foreningen et betragteligt økonomisk indskud???

Molen

Allerede den 21.4.1969 drøfter man på generalforsamlingen bl.a. en både- og anløbsbro og dagrenovation. Det fremgår af referatet fra det efterfølgende bestyrelsesmøde den 2. august 1969, at mo-

len er lavet! Udgifterne sneg sig op på 650,- kr. og blev udført af en stor del af medlemmerne, der ydede en kolossal indsats. En af de brøndringe, der blev brugt som fundament, gik i stykker under

arbejdet, hvorfor molen ikke blev helt så lang, som man havde ønsket. Til gengæld gav en hr. Jørgen Christensen tilsagn om at lægge et pudslag øverst på molen.

Året efter foreslås det, at der afsættes 10,- kr. pr. parcel til vedligehold. I sommeren 1970 udvider man molen, der i referaterne nu kaldes broen, og der afsættes 800,- kr. til indkøb af store sten, grus og cement, og smeden i Kr. Hyllinge kontaktes for køb af rør, der skal befæste brofagene. Igen i 1979 omtales vedligehold af molen, der er ved at blive undermineret.

Bådelaug

På mødet i bestyrelsen den 28.4.69 omtaler man en idé om at oprette et bådelaug. På dette tidspunkt er der øjensynligt adskillige, der har en båd liggende ved stranden, og formålet er, at der bliver orden på opbevaring af disse, og at der skabes et slæbested, så bådene lettere kan komme i og ud af vandet. Man forestiller sig, at bådene placeres fra midten af fællesarealet og frem til nordgrænsen af fællesarealet, så den resterende del af den fælles strand forbeholdes badende. I 1977 specificeres reglerne for området: Der må ikke være både syd for bådpladsen, og der må ikke være "fremmedes" både. Hver parcel må kun have én bådplads, hvis andre ønsker en plads – eller man kan betale sig til flere pladser. Bådelauget er i dag et selvstændigt laug, der ikke henhører under grundejerforeningen.

Renovation

I et nyanlagt sommerhusområde var det ikke på forhånd givet, at området var tilknyttet renovationsordning. Generalforsamlingen har haft et forslag på dagsordenen den 21.4.69, og i 1971 omtales der kvaler med ordningen, der formentlig ikke var regelmæssig.

Septik- og samletanke

I august 1973 omtales et brev til Bramsnæs Kommune, hvori bestyrelsen forespørger, om der kan tillades septiktanke med 21 m. sidedræn. Der har øjensynlig allerede været huse med septiktanke, mens det sidenhen er normalt, at der etableres samletanke. Begge dele tømmes efter en kommunal ordning mindst én gang årligt. I sommeren 2010 meddeler Lejre Kommune ved en henvendelse fra bestyrelsen, at der er fremtidsplaner om evt. at kloakere grundejerforeningens område, idet der er ført spildevandledninger frem til Nordmarken.

Græsslåning

Først i 1975 omtales de første regler for græsslåning (lørdag til kl. 17 – søndag til kl. 12). Man må formode, at de motoriserede maskiner har holdt deres indtog.

Fællesarealet

Det store fællesareal nævnes med mellemrum i referaterne, idet det oftest drejer sig vedligeholdelse og fodboldmål – og parkering af fremmede! Men også beplantning drøftes og udføres på et tidligt tidspunkt i foreningens historie.

Økonomi

Da der ikke foreligger referater, dagsordener og regnskaber fra foreningens første årtier, er det vanskeligt at danne sig et billede over foreningens økonomi. Kontingentet ligger i de første år omkring de 100,- kr., og der må have været en vis likviditet fremme i 70´erne, da man drøfter investering i obligationer. Hvor store beløb, der er tale om, er imidlertid uvist.

Bo Fredsøe

formand siden 2010

GF-Stendyssen, Kyndeløse Nordmark, 4070 Kirke Hyllinge  E-mail: bo.fredsoe@hotmail.com

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk